|
Mit navn er Charlotte Rasmussen. Jeg er Holistisk Vægttabsterapeut. Jeg har beskæftiget mig med overvægt og vægttab stort set hele mit liv. Gennem de sidste 6 år har jeg på basis af egne erfaringer og uddannelser om helse, livsstil og vægttab udviklet en enestående Holistisk Vægttabsmetode, som tager udgangspunkt i hele det menneske, du er.
Der findes mange vægttabsmetoder og kostprincipper, som kan få dig til at tabe dig hurtigt og effektiv, men de tager sjældent højde for betydningen af fødevareintolerancer, tanker, ubevidste vaner, stress og hormonelle ubalancer. Du lærer ikke at forstå din krops signaler, så du kan arbejde sammen med din krop og ikke imod den. At ændre livsstil og skabe et varigt vægttab er en læreproces, som tager tid.
Personligt har jeg brugt utallige af kroner på at tabe mig og finde en mirakelkur, som kunne få kiloene og mine problemer til at forsvinde som dug fra solen. Jeg har fulgt slankekurer, købt slankebøger og motionsDVD'er. Jeg har talt kalorier, bagt kager med majonæse, slæbt grøntsager med til festlige lejligheder, spist slankesupper, fedtfattige ostemadder og drukket pulvershakes og cola light, og lige meget har det hjulpet.
Det eneste jeg fik ud af min enorme indsats var smerte, sorg og uanede mængder af selvkritik, når vægten begyndte at stige igen. Først da jeg begyndte at lytte til min krop, kigge indad og omdefinere mit liv, mine vaner og mine tankemønstre indefra, begyndte jeg at udrette mirakler og slap af med 38 kilo og en livslang overvægt.
Vil du gerne arbejde med en Holistisk Vægttabsmetode og vil du lære at mestre mine værktøjer, så du kan tabe dig uden sult, selvkritik og sukkertrang, så står jeg klar til at rådgive, støtte og udfrodre dig på min egen (k)ærlige, engagerede og opløftende facon.
|